Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer


DANMARKS
DAGBLAD
Læs dit lokale dagblad her
  • DANMARKS
    DAGBLAD
    Læs dit lokale dagblad her
  • Få nyhedsbrev   

Afviser fredning af Svanemølleværket - omdannelse falder fra 3 milliarder til det halve

Send til en ven

Send til en ven

Slots- og Kulturstyrelsen har afvist krav om fredning af fjernvarme-værket Svanemølleværket ved Nordhavn Station. Planen er, at omdanne det til et nyt Teknologisk Museum - en fredning ville betyde en pris på 3 milliarder kr.

Svanemølleværket bruges i dag kun til kolde dage, hvor de andre varmeværker i København ikke kan følge med.

Planen er, at det kommunale forsyningsselskab Hofor vil bygge et nyt spidsbelastningsanlæg ved siden af, som i stedet for naturgas skal have enorme elvarmepumper.

Fra hel til halv pris

Svanemølleværket er erklæret bevaringsværdigt, hvilket betyder, at det udvendige skal bevares, mens der gerne må laves om indvendigt.

Hvis det til gengæld bliver fredet, så er både det indvendige og udvendige underlagt meget skrappe restriktioner og i princippet må intet laves om. Hver enkelt ændring skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, og det vil forsinke den 30.000 kvm ombygning med 4-5 år.

Og prisen vil runde 100.000 kr per kvm, det vil sige 3 milliarder kr.

Hvis det kun er det udvendige der skal bevares, ender prisen nærmere på 50.000 kr per kvm, altså 1,5 milliarder kr.

Hidtil har fonde og Folketinget givet knap 100 millioner til idé-udviklingen af projektet som Teknisk Museums Bygningsfonden har stået for.

Se Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse og afvisning HER.

Vejen

Københavns Kommune er i gang med at lave et forslag til lokalplan, som forventes vedtaget i 2027.

Derefter kan Hofor gå igang med at bygge erstatningsværket, som typisk vil tage 3 år, så i 2030 kan skabelsen af det nye Teknologiske Museum gå i gang og forventeligt åbne i 2034.

Se projektet HER.


I dag bor Teknisk Museum i udkanten af Helsingør.
Previous Next

21. januar 2026

Send artiklen til en ven Gå til forsiden

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   assensdagblad.dk   |   faaborgdagblad.dk   |   kertemindedagblad.dk   |   lollanddagblad.dk   |   middelfartdagblad.dk   |   munkebodagblad.dk   |   nyborgdagblad.dk   |   odsherreddagblad.dk   |   ringedagblad.dk   |   ringkøbingskjerndagblad.dk   |   rørvig-nykøbingdagblad.dk   |   skagendagblad.dk   |   hillerøddagblad.dk   |   albertslunddagblad.dk   |   haderslevdagblad.dk   |   hjørringdagblad.dk   |   holbækdagblad.dk   |   køgedagblad.dk   |   næstveddagblad.dk   |   ringsteddagblad.dk   |   silkeborgdagblad.dk   |   skanderborgdagblad.dk   |   slagelsedagblad.dk   |   vallensbækdagblad.dk   |   vardedagblad.dk   |   vejledagblad.dk   |   viborgdagblad.dk

Kontakt

Danmarks Dagblade
info@danmarksdagblad.dk