Lørdag 13. juni bliver de bedste kvindelige cykelryttere i verden sendt afsted, og det samme gælder for mændene søndag den 14. juni. Før eliteløbene kører verdens første ladcykel-karavane rundt.
Undervejs er der 4 heppezoner på den 10 km lange World Tour-strækning rundt i København, hvor der vil være live musik, storskærm, workshops og dance battles. Begge dage ender løbet med en cykelfest i Østre Anlæg ved Statens Museum for Kunst.
Mål-området ved Østre Anlæg bliver en oplevelse i sig selv: I tunnelen tæt på målstregen skabes der et særligt maleri-projekt dedikeret til Copenhagen Sprint. Værket bliver bevaret til efter afholdelsen af Copenhagen Sprint.
Folkecykelløb for alle
Om lørdagen kan alle prøve selvsamme 10 km lange rute i København, som verdensstjernerne kort tid efter også suser rundt på.
Det starter kl. 13 ved målstregen ved Statens Museum for Kunst.
Fakta om ruten
De professionelle starter på Stændertorvet i Roskilde og kører gennem Nordsjælland og Vestegnen, inden løbet afsluttes i København på en 10 km rundstrækning, hvor rytterne i år kører ind via Vigerslev Allé.
Kvindernes rute er 156 km, heraf er 125 km fra Roskilde til København efterfulgt af 3 omgange på rundstrækningen.
Herrernes rute er 228 km, hvoraf 176 km går fra Roskilde til København efterfulgt af 5 omgange på rundstrækningen.
Program for festivalpladsen i Østre Anlæg
Lørdag 13. juni fra kl. 10-20:
Koncert med Alberte Winding
Skolekoncert med Bording Friskole
SKODA Børne Tour børnecykelløb
Talk om dyr og fascinerende skeletter med naturhistorisk konservator Abdi Hedayat
Show med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen
Bandeordsbanko med forfatteren til bøgerne om Sallys Far - Thomas Brunstrøm
Show med Heino fikser en fest fra DR Ramasjang
Talk med ComKean: Kan man game og være sund på samme tid?
Koncert med Karoline Mousing
Talk med Hannah Grant: Hvad spiser en cykelrytter?
Musikbanko
Koncert med Ulige Numre
Cykelløb på storskærm hele dagen
Kreaværksted hos Statens Museum for Kunst
E-cycling
Smoothie-cykler og grøntsagsbazooka med Hello Kitchen
Programmet søndag 14. juni fra kl. 10-18.45
Show med Børste fra DR Minisjang
SKODA Børne Tour børnecykelløb
Show med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen
Talk med Café Eddy
Koncert med KATLA
Talk med Anne Glad: Det siger din cykel om dig
Tegn Anders And på cykel med tegneserietegner Flemming Andersen
Koncert med JONATHAN
Koncert med Anne Linnet
Cykelløb på storskærm hele dagen
Kreaværksted hos Statens Museum for Kunst
E-cycling
Smoothie-cykler og grøntsagsbazooka med Hello Kitchen.
Se mere HER.