Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer


DANMARKS
DAGBLAD

  • DANMARKS
    DAGBLAD

  • Få nyhedsbrev   

Danskerne spiser 165 gram grøntsager om dagen - anbefalingen er 300

Send til en ven

Send til en ven

Voksne danskere spiser i gennemsnit 165 gram grøntsager om dagen. Fødevarestyrelsen anbefaler mindst det dobbelte, og samlet 600 gram frugt og grønt dagligt. Kun 17 % af danskerne vurderer selv, at de når den anbefaling, viser en ny forbrugeranalyse fra Landbrug & Fødevarer.

Kontakt

Rådet for Sund Mad
administration@raadetforsundmad.dk

Paradokset

Viljen fejler ikke noget. 51 % siger, de gerne vil spise flere grøntsager. Alligevel er andelen, der spiser grøntsager hver dag, faldet fra 55 % i 2024 til 51 % i 2026. Og gennemsnitsindtaget er dykket fra 199 gram om dagen i kostvaneundersøgelsen 2011-2013 til de nuværende 165 gram.

- Vi har ikke et motivationsproblem. Vi har en hverdagsudfordring. Danskerne vil gerne spise flere grøntsager, men hvis de opleves som tidskrævende, besværlige eller svære at få ind i måltiderne, bliver de fravalgt, siger Line Munk Damsgaard, afdelingsleder for Ernæring & Forbrugeranalyse i Landbrug & Fødevarer.

Barriererne er vaner, manglende inspiration, pris og oplevelsen af, at grøntsager er besværlige eller hurtigt bliver kedelige. 22 % svarer direkte, at grøntsager skal være nemme, ellers orker de dem ikke.

Hvem

  • Kvinder spiser oftere grøntsager dagligt (56 %) end mænd (45 %).
  • 54 % af de 18-34-årige spiser grøntsager hver dag.
  • Kun 38 % kender den officielle anbefaling på 600 gram frugt og grønt om dagen.

Til aftensmaden - og ellers ikke Grøntsagerne dukker næsten kun op ved dagens sidste måltid og fylder langt mindre til frokost og i mellemmåltider. Det peger på et uudnyttet potentiale, mener Landbrug & Fødevarer.

Når danskerne køber grøntsager, vejer smag, friskhed, kvalitet og sundhed tungest. Pris og værdi for pengene ligger på 5.- og 6.-pladsen, mens dansk produceret prioriteres af knap en tredjedel.

Grøntugen

Analysen offentliggøres i forbindelse med Den Nationale Grøntuge. 50 aktører deltager i år og bruger ugen på at inspirere danskerne til mere grønt i hverdagen.

Danskernes top 5-grøntsager er i øvrigt gulerødder, løg, agurk, tomater og peberfrugt.

Kartofler, svampe, bælgfrugter og frugter tæller ikke med under Fødevarestyrelsens grøntsagsanbefaling.

Se mere HER.


Previous Next

17. august 2026

Send artiklen til en ven Gå til forsiden

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   assensdagblad.dk   |   faaborgdagblad.dk   |   kertemindedagblad.dk   |   lollanddagblad.dk   |   middelfartdagblad.dk   |   munkebodagblad.dk   |   nyborgdagblad.dk   |   odsherreddagblad.dk   |   ringedagblad.dk   |   ringkøbingskjerndagblad.dk   |   rørvig-nykøbingdagblad.dk   |   skagendagblad.dk   |   hillerøddagblad.dk   |   albertslunddagblad.dk   |   ærødagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Danmarks Dagblade
info@danmarksdagblad.dk