Fiskeri med tunge, bundslæbende redskaber bliver forbudt på Gule Rev og 4 andre sårbare rev i Nordsøen. Nordsølandene godkendte 24. september det danske forslag, der nu er sendt til EU-Kommissionen for endelig godkendelse. Behandlingen ventes at tage 6-9 måneder, hvorefter forbuddet træder i kraft og revene er beskyttet.
Kontakt
presse@mim.dk
Forbuddet dækker revstrukturer i 5 Natura 2000-områder: Store Rev, Gule Rev, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev og Lønstrup Rødgrund. Områderne er levested og spisekammer for arter som dødningehåndkoral, søanemoner, torsk og sej, og marsvin finder føde i områderne.
Hvorfor det tog år
Fordi EU's fælles fiskeripolitik kræver, at de medlemslande, der fisker i et område, godkender ny fiskeriregulering. Den største barriere har været Belgien, der fisker med bomtrawl på nogle af revene — særligt på Gule Rev, hvor det belgiske bomtrawlfiskeri i gennemsnit har landet fisk for 6 millioner kr om året.
I august mødtes den danske miljøminister med sin belgiske kollega, og derefter blev de 2 lande enige om et forbud. Forslaget er nu godkendt af alle berørte Nordsølande gennem det regionale samarbejde Scheveningengruppen.
Baggrund
At tunge bomtrawl skader havbunden markant, blev dokumenteret i de endelige resultater fra Jammerbugtprojektet fra 2024, udført af DTU Aqua og Aalborg Universitet.