En enkelt gren kan gøre skade på carporten eller huset, når vinden for alvor tager fat. Derfor bør løse genstande sikres, og træer med svage eller døde grene bør holdes under opsyn.
Hvorfor
I vinterhalvåret er temperaturforskellen mellem den kolde luft fra nord og den varmere, fugtige luft fra syd størst. Det giver gode betingelser for kraftige lavtryk.
En vigtig drivkraft er jetstrømmen (Læs: Et bælte af kraftig vind i 7-12 kilometers højde, der bugter sig rundt om Jorden og adskiller kold luft mod nord fra varm luft mod syd). Den løber ofte med vinde over 200 km/t, nogle gange op mod 300 km/t. Når kulden breder sig over Arktis, bliver jetstrømmen stærkere og bevæger sig ned mod vores breddegrader. Den afgør, hvor lavtrykkene dannes, hvor dybe og blæsende de bliver, og hvilken vej de bevæger sig.
Danmark ligger ofte på lavtrykkenes motorvej fra Atlanterhavet mod øst. Ikke alle lavtryk bliver dog til storme. Nogle mister pusten, andre passerer nord eller syd om landet.
Navne
Det land, der varsler først for en storm, navngiver den. Er det Danmarks Meteorologiske Institut, vælges navnet fra en fast liste, der er koordineret med de svenske og norske meteorologiske institutter.
4 klasser
Når en storm har passeret, skrives den ind på instituttets stormliste og inddeles efter middelvinden:
- Klasse 1: Stormende kuling med 21 til under 25 m/s, altså ikke en egentlig storm.
- Klasse 2: Storm med 25 til under 27 m/s.
- Klasse 3: Storm med 27 til under 29 m/s.
- Klasse 4: Stærk storm eller orkan med 29 m/s eller derover.

