Københavns Kommune investerer 55 millioner kr i Ørestad Idrætspark på Amager.
Idrætsparken er delvist i brug - ved Metrovej og Vestamager metrostation.
Den kommer til at bestå af flere kunstgræsbaner, klubhus og outdoorområder.
- Ørestad Idrætsforening er en af landets hurtigst voksende idrætsforeninger og har 2.500 medlemmer og favner et bredt udvalg af aktiviteter fra boldspil, gymnastik og svømning til dans, fitness og kampsport, siger Rikke Faaborg Jarmer, der er chef for borgerdialog, formidling og partnerskaber i det kommunale udviklingselskab By & Havn.
Ørestad Idrætspark er en del af Ørestad Syd, hvor den sidste del af kvarterets udvikling er i gang med byggeriet af beboer- og kulturhuset Byens Hus på Asger Jorns Allé.
Også Arena Skole og Fritid er under færdiggørelse.