Allan Nielsen bygger et nyt friplejehjem med plads til 96 borgere og med udsigt over Kerteminde Fjord. Det skal stå klar til indflytning i foråret 2028.
Kontakt
H. Skjøde Knudsen
skjode@skjode.dk
Opførelsen af det nye friplejehjem står projektudvikler og entreprenør Skjøde for, som indgik aftale om køb af grunden i 2023. Allan Nielsen ejer Skjøde-koncernen.
Der er indgået en samarbejdsaftale for det nye friplejehjem mellem Kerteminde Kommune og Altiden.
De ældre, nedslidte Lindhøj Plejehjem og Lindhøj Plejehjem-afdeling Troelskær lukkes og erstattes af det nye friplejehjem.
- Medarbejdere fra Lindhøj Plejehjem og Troelskær tilbydes arbejde hos os, siger Trine Mottlau, understreger administrerende direktør i Altiden.
Hvem er Altiden
Altiden har 25 års erfaring indenfor ældreomsorg og driver en række bo- og aktivitetstilbud til ældre, herunder friplejehjem i Greve og Holte.
Plejehjems-udvikling
I 2025 åbnede Kerteminde Kommune et nyt kommunalt plejehjem, Dalsbo Plejehjem i Rynkeby, med plads til 42 beboere som erstatning for 2 ældre plejehjem.
Når det nye friplejehjem i Munkebo er på plads, er halvdelen af Kerteminde Kommunes plejehjemspladser helt nyopførte.