København får 42 millioner kr til flere stofindtagelsesrum, som et led i Folketingets plan for at hjælpe narkomaner, Værdighedsreformen.
Stærkt stof-afhængige har siden 2010 haft mulighed for at få heroin, der ordineres af en læge.
Heroinen skal indtages på klinikker, der er etableret i en række kommuner rundt om i Danmark. Til at oprette venterum får København også 850.000 kr.
- Vi kan se, at behandlingen med lægeordineret heroin giver disse mennesker et bedre liv. Deres stofmisbrug bliver typisk reduceret, de begår mindre kriminalitet og deres helbred forbedres, så risikoen for hospitalsindlæggelser begrænses, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Penge til sprøjter
Der kommer også 8,5 millioner kr til sterilt injektionsudstyr til stofmisbrugere:
* Brugernes Akademi på Vesterbro får 6,3 millioner kr.
* Reden på Vesterbro får 2,1 millioner kr.
* Kirkens Korshær i København får 100.000 kr.
Se mere HER.