København får nu 6 nye havnebade fordelt på Amager, Nordhavnen, Sydhavnen, City, Svanemøllen og Østerbro.
Planen om en en badezone ved Ofelia Plads ved Skuespilhuset bliver droppet, da det ikke er teknisk muligt.
I stedet bruges pengene på et nyt bade-område ved Svaneknoppen i Svanemøllehavnen.
Der skal også oprettes havnebade i Havnegade og i Tørdokken på Refshaleøen på Amager.
Der kommer også 2 områder med fri badning:
* Teglværkshavnen i Sydhavnen.
* Nordhavnen på Stubkaj og Kronløbsøen. Det skal aflaste Sandkajen, som er blevet et meget populært og larmende badested.
Langelinie
Der kommer også et havnebad på spidsen af Langelinie på Østerbro, efter det nu er besluttet at opføre et boligtårn i området.
Havnebadet kan dog først stå færdigt i 2030.
Det skal blandt andet afklares, hvordan man undgår, at de store bølger fra Oslo-færgen skyller badegæster bort.