Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer


DANMARKS
DAGBLAD
Læs dit lokale dagblad her
  • DANMARKS
    DAGBLAD
    Læs dit lokale dagblad her
  • Få nyhedsbrev   

Københavns drikkevand er billigt: 5 øre per liter - stiger 12 %

Send til en ven

Send til en ven

København har hovedstadsområdets billigste vandpris med 5 øre pr liter, mens beboerne i Dragør topper og må af med 8,5 øre per liter vand. Herlevs vandpriser stiger 19 %.

Kontakt

Dansk Vand- og Spildevandsforening

danva@danva.dk

og

Sweco Danmark

info@sweco.dk

og

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab

hofor@hofor.dk

Det viser 3 undersøgelser fra forsyningsselskabet HOFOR, ingeniørfirmaet Sweco og de danske drikkevandsselskabers organisation DANVA.

Danmark har som helhed Europas dyreste vand, og prisen vil stige - alene i 2025 steg den med 15 % i København. 

Der er lokalt store forskelle på vandpriserne, fordi vandselskaberne har varierende udgifter til rensning af drikkevand, spild ved utætte vandrør, nye vandboringer og vandrør + administration.

Mindre i bad

Halvdelen af vandforbruget i boliger går til at gå i bad og her er danskerne blevet dygtige til at vaske sig mindre:

I 1999 blev der krav om vandmålere og da brugte en dansker 50.000 liter vand om året, men det er nu faldet til 35.000 liter vand per person.

Knap 30 % går til at skylle ud i toiletter.

Danmark har Europas højeste vandpris på 7 øre per liter – langt over det europæiske gennemsnit på 2,7 øre.

Odsherred i Nordvestsjælland og Ærø ved Sydfyn ligger i den europæiske top med en pris på 13-17 øre per liter.

Paradoks

Selvom Danmark har været forskånet for den vandmangel, der rammer store dele af Sydeuropa, står vi over for andre udfordringer: Vi mangler kapaciteten til at rense vandet tilstrækkeligt hurtigt for de stadigt mere komplekse forureningstyper som PFAS, pesticider og nitrat.

Og vandregningen vil stige ekstra meget, fordi rensemetoder til PFAS og andre mikroforureninger er dyre.

- Vi har altid kunnet drikke vandet direkte fra hanen uden større vandbehandling. Disse forhold er under markant forandring. Det afgørende bliver, at vi tør satse på at bore dybere efter grundvandsmagasiner fra før istiderne, hvor vandet er bedre beskyttet mod overfladeforureninger, og samtidig investerer i den nødvendige rensekapacitet, siger Lars Storkholm, chef for miljø og industrimiljø i Sweco Danmark.

- Vi finder hele tiden nye stoffer at rense for, og før vi finder dem, kan vi jo ikke udvikle metoderne til at gøre det.

- Hertil må vi erkende, at vi på nuværende tidspunkt heller ikke har teknologien til at rense de enorme mængder vand, der skal igennem. Det er en oplagt flaskehals for vandforsyningen.

Priser

I Københavns-området forsyner Hofor 1 million indbyggere i 8 kommuner med vand.

Deres 2026-priser per liter er:

Albertslund: 7,9 øre – en stigning på 10 %.
Brøndby: 7,1 øre – en stigning på 11 %. 
Dragør: 8,4 øre – en stigning på 13 %.
Herlev: 8,0 øre – en stigning på 19 %.
Hvidovre: 6,7 øre – en stigning på 10 %. 
København: 5,0 øre – en stigning på 12 %.
Rødovre: 6,7 øre – en stigning på 15 %.
Vallensbæk: 7,6 øre – en stigning på 3 %.

Se mere HER.

og

HER.

og

HER.


6. maj 2026

Send artiklen til en ven Gå til forsiden

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   assensdagblad.dk   |   faaborgdagblad.dk   |   kertemindedagblad.dk   |   lollanddagblad.dk   |   middelfartdagblad.dk   |   munkebodagblad.dk   |   nyborgdagblad.dk   |   odsherreddagblad.dk   |   ringedagblad.dk   |   ringkøbingskjerndagblad.dk   |   rørvig-nykøbingdagblad.dk   |   skagendagblad.dk   |   hillerøddagblad.dk   |   albertslunddagblad.dk   |   haderslevdagblad.dk   |   hjørringdagblad.dk   |   holbækdagblad.dk   |   køgedagblad.dk   |   næstveddagblad.dk   |   ringsteddagblad.dk   |   silkeborgdagblad.dk   |   skanderborgdagblad.dk   |   slagelsedagblad.dk   |   vallensbækdagblad.dk   |   vardedagblad.dk   |   vejledagblad.dk   |   viborgdagblad.dk

Kontakt

Danmarks Dagblade
info@danmarksdagblad.dk