Antallet af lønmodtagere i Danmark steg i juli med 400 personer, så 3.090.500 havde et lønmodtagerjob. Det viser foreløbige, sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen dækker over modsatrettede bevægelser i de 2 sektorer. I virksomheder og organisationer, der især er private virksomheder, var der 1.100 flere lønmodtagere end i juni, en stigning på 0,1 %. I offentlig forvaltning og service faldt antallet med 700 personer, et fald på 0,1 %.
På et år
Set over 12 måneder er der kommet 28.900 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 0,9 %. Fremgangen fordeler sig sådan:
- Virksomheder og organisationer: 18.900 flere lønmodtagere, en stigning på 0,9 %.
- Offentlig forvaltning og service: 10.000 flere lønmodtagere, en stigning på 1 %.
Brancher trækker hver sin vej
I sundheds- og socialvæsen faldt antallet af lønmodtagere med 1.400 fra måneden før, et fald på 0,2 %. I transportbranchen gik det den anden vej med 700 flere lønmodtagere, en stigning på 0,5 %.
Se mere HER.