Naturstyrelsen har skrevet under på en 4-årig aftale med 4 rådgivningsfirmaer, der frem til september 2030 skal hjælpe med at tage kulstofrig landbrugsjord ud af drift og hæve vandstanden. Aftalen dækker opgaver for anslået 745 millioner kr.
Arbejdet er en del af Den Grønne Trepart. Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter dækker nu omkring 340 millioner kvm jord, mere end halvdelen af de knap 570 millioner kvm lavbundsjord, styrelsen skal tage ud af landbrugsdrift.
Hvad rådgiverne laver
Firmaerne bidrager til projekterne på flere stadier:
- Tekniske, biologiske og ejendomsmæssige forundersøgelser
- Miljøkonsekvensrapporter
- Selve anlægsarbejdet
Vådere jord skal holde på kulstoffet
Formålet er at mindske udledningen af CO2 og andre klimagasser. Det sker ved at stoppe dyrkningen af jorden, afbryde dræn og fylde grøfterne op, så jorden bliver vådere. Så stopper nedbrydningen af jordens kulstof, og udledningen falder.
Nyt i aftalen er, at også kvælstofprojekter er med. Her tages landbrugsjord ud, og vandstanden hæves for at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Styrelsen har fået omkring 3,2 milliarder kr til den opgave og har indtil videre sat projekter i gang på 52 millioner kvm jord.
Den tidligere rammeaftale havde et loft på 150 millioner kr — den nye rummer opgaver for op til cirka det 5-dobbelte.
- Nu kan vi bruge krudtet på at sætte endnu flere klima-lavbunds- og kvælstofprojekter i gang til gavn for klima og vandmiljø, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Mads Jensen.
De 4 firmaer
- WSP Danmark
- Cowi
- Niras (med Defacto)
- Rambøll (med Envidan og LE34)
I alt er der afsat omkring 11 milliarder kr til Naturstyrelsens klima-lavbunds- og kvælstofprojekter de kommende 4 år: omkring 7,8 milliarder kr til klima-lavbundsprojekter og omkring 3,2 milliarder kr til kvælstofprojekter.