Mere end 400.000 danskere lever med en kræftdiagnose, og over halvdelen af dem, der har haft kræft, oplever belastende senfølger som ekstrem træthed, kroniske smerter eller angst for at blive syg igen. Nye nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen slår nu fast, hvem i sundhedsvæsenet der har ansvaret for at hjælpe — uanset hvor i landet man bor.
Hidtil har det været uklart, hvem der skulle tage sig af senfølger, og tilbuddene har varieret i kvalitet fra sted til sted. Retningslinjerne er en del af Kræftplan V (Læs: den nationale plan for kræftindsatsen fra 2025 med 36 initiativer og 600 millioner kr afsat årligt).
Hvem hjælper med hvad
Ansvaret fordeles efter, hvor hårdt senfølgerne rammer:
- Egen læge tager sig af milde senfølger som lette søvnproblemer og smerter og får en koordinerende rolle. Fra 2027 tilbydes en opfølgende samtale og en individuel opfølgningsplan.
- Patientrettede forebyggelsestilbud som fysisk træning og kostvejledning tager sig af moderate senfølger. Ansvaret flytter fra kommunerne til regionerne i 2027.
- Regionale senfølgeklinikker udreder og håndterer mere komplekse senfølger, hvor flere gener forstærker hinanden — smerter, søvnbesvær og depressive symptomer.
- Sygehusafdelinger håndterer svære senfølger efter kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi, fx nerveskader, fordøjelsesproblemer og inkontinens.
Klinikker på vej
Alle regioner har etableret eller er ved at etablere senfølgeklinikker for patienter med de mest komplekse senfølger. De sidste ventes at åbne for henvisninger i efteråret 2026.
- Flere danskere lever med senfølger efter kræft, der kan have stor betydning for arbejdsliv, familieliv og livskvalitet. Nu sørger vi for, at de mennesker kan få den hjælp, de har brug for, så de ikke bliver efterladt alene efter at have overlevet en så alvorlig sygdom, siger sundhedsminister Ida Auken.