Sydhavn Sogn søger om tilladelse til at opføre en kirke på den tomme grund på Cylindervej 9 på Teglholmen i Sydhavnen. Den bliver på 1.300 kvm og kan rumme 500 gæster.
Kontakt
Schmidt Hammer Lassen
info@shl.dk
og
København
bygninger@kk.dk
og
Sydhavn Sogn
sydhavn.sogn@km.dk
Bygningen skal fungere både som kirke og kulturhus med offentlig adgang.
Kirkebygningen bliver i 3 etager op til til 22 m høj.
Bygningens facader fremstår gråligt med patineret træ og store vinduespartier.
Taget bliver i gråt stål formet med 2 høje punkter, det ene som klokketårn og det andet har et lysindtag til kirkerummet.
Tagmaterialet er uafklaret men forventes udført i metal i en grå farve der tilpasser sig bygningen.
Inde
Bygningens stueetage indrettes som kulturhus med sal til 150 personer. Lokalet vil blive benyttet til formål, som "kirken kan se sig selv i."
1. sal indrettes som kirke med et kirkerum til 350 personer.
2. sal indrettes med interne funktioner.
Gulvene er af gule mursten, tegl, så det spejler den historiske teglindustri på Teglholmen. Vægge og loft er i træ.
Ude
Kirken er omringet en grøn offentlig park.
Der etableres en promenade langs grundens øst-kaj og en havnepark med stensætning langs grundens nord-kaj. Plateauer ned mod vandet giver mulighed for ophold tæt ved havnekanalen.
Hvem
Projektet er tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter, der i 2025 blev opkøbt af Schmidt Hammer Lassen.
Ejer
Grunden blev købt i 2016 for 20 millioner kr af Frederiksholm Kirke ved Sydhavn sogns menighedsråd.