Byggeriet af det nye Valby Bibliotek er officielt sat i gang med det første spadestik på Hanne Varmings Plads på hjørnet af Toftegårds Plads og Gl Køge Landevej. Biblioteket på 1.400 kvm bliver en del af et nyt kulturelt samlingspunkt sammen med Valby Kulturhus, Kraftwerket, ungdomsboliger og byliv centralt i Valby.
Kontakt
Valby
valby@byogland.dk
Det er tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter ud fra en helhedsplan for hele området omkring Toftegårdsplads, som Trust har udarbejdet:
Biblioteket skal fungere som en støjskærm mod biltrafikken, så pladsen bag bliver mere rolig.
Det nye bibliotek vil erstatte det nuværende på Annexstræde 2 i det gamle Valby bag Tingstedet. Det er ikke besluttet hvad der vil ske med de lokaler, når det nye bibliotek åbner i 2028.
- Et bibliotek i dag er langt mere end bøger på hylder. Det er et af de sidste åbne og gratis rum i vores samfund, hvor mennesker kan mødes på tværs af forskelle, fordybe sig, blive klogere sammen og deltage i fællesskaber. Derfor er det nye bibliotek i Valby ikke bare en ny bygning – det er en investering i det moderne fællesskab, dannelse og demokrati, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl.
Udviklingen af Valby
Der afholdes en konference om byudvikling af Valby, hør mere HER.