Tagensbo Skole på Magistervej i Nordvest har fjernet hegnet om skolegården og bygget om, så skolen bliver et samlingspunkt for hele kvarteret efter skoletid og i weekenden. Forandringerne blev fejret med indvielse og fællesspisning med 1.000 deltagere fra lokalområdet.
Kontakt
Tagensbo Skole
tgb@kk.dk
Ombygningen er en del af projektet Velkommen til Kvarterhuset, et samarbejde mellem Tagensbo Skole, Områdefornyelse Bispebjerg Bakke og Beboerprojekt Nordvest.
Det er nyt:
• Ny, synlig hovedindgang, så alle kan finde ind på skolen.
• Skolegård uden hegn, der nu deles med kvarteret.
• Ny legeplads med Tarzan-bane.
• Flere siddepladser og zoner til pauser for elever i hverdagen og forældre i weekenden.
• En ny idræts- og fritidskoordinator og et samarbejde med DGI (Læs: landsdækkende idrætsorganisation, der driver breddeidræt), der skal hjælpe kvarterets børn ind i det lokale foreningsliv.
• Senere på året plantes bede og træer, og skolens hal får en indendørs Foreningsbase med tekøkken, opholdszone og mødelokale til lokale foreninger.
- Tagensbo Skole skal ikke være en lukket ø, men et åbent hjerte midt i Nordvest, hvor livet fortsætter, når skoledagen er slut, siger skoleleder Tommy Christiansen.