Vejdirektoratet gennemførte 24. september kontrollerede sprængninger i en række trætoppe i Bjergsted Skov vest for Jyderup. Formålet er at give sunde træer skader, der ligner et lynnedslag, så de langsomt begynder at rådne og bliver til levesteder for flagermus, fugle og insekter. Indsatsen skal opveje den natur, der forsvinder, når sidste etape af Kalundborgmotorvejen bliver anlagt.
Metoden kaldes veteranisering. Man svækker et yngre, rask træ med kunstige skader, så det efterligner de sprækker og hulheder, gamle træer får gennem et langt liv. Meningen er ikke at dræbe træet med det samme, men at sætte gang i en naturlig nedbrydning med svampe og insekter, som kan tage mange år. Netop de gamle, skadede træer med huller er mangelvare i de danske skove, selvom mange dyr foretrækker dem som bolig.
- Det kan virke paradoksalt, at vi skader sunde træer for at hjælpe naturen. Men for mange arter er det netop skaderne og hulhederne, der gør et træ til et godt levested, siger Christian Bell, landskabsforvalter i Vejdirektoratets miljøafdeling.
Hvorfor lige her
Baggrunden er, at der skal fjernes træer, når motorvejens sidste etape anlægges. Normalt betaler Vejdirektoratet Naturstyrelsen for at plante nye træer, men de bliver sjældent plantet ved det berørte område, og nyplantede træer kan ikke tilbyde de huller og sprækker, som findes i gamle træer. Ved at veteranisere eksisterende træer lokalt kan man fremskynde udviklingen af nogle af de manglende levesteder.
Ud over topsprængning laver Vejdirektoratet og entreprenøren Forstas i disse uger også veteranisering af andre udvalgte træer i skoven ved ringbarkning og afbrænding. De veteraniserede træer får særlige skilte, så de kan genfindes og følges gennem årene, og så det er tydeligt, at de ikke skal fældes.
Motorvejen bag indsatsen
Sidste etape af Kalundborgmotorvejen er en 28 km lang strækning mellem Knabstrup og Kalundborg. Den omfatter både udbygning af den eksisterende vej til motorvej og 9 km helt ny motorvej mellem Svebølle og Kalundborg.
Veteranisering er endnu ikke udbredt på Vejdirektoratets projekter, men ambitionen er, at metoden skal blive en fast del af arbejdet med biodiversitet. Derfor skal erfaringerne fra de forskellige metoder bruges til at målrette indsatsen fremover.